Naturmedicin og sundhedsdrik fra Det Fjerne Østen
 
 !  Cancer/kræft

Kan Kombucha være et middel til forebyggelse og helbredelse af kræft, fordi drikken gør ophobede giftstoffer i kroppen vandopløselige? Døm selv, når du har læst denne side!


I radioavisen, den 9. oktober 1998 meddeles det, at forskere ved Odense Universitetshospital nu kan dokumentere, at brystkræft og andre former for kræft, stammer fra rester af svært nedbrydelige giftstoffer fra sprøjtemidler i fødevarer, hovedsagelig kød- og mælkeprodukter. Forskningsresultaterne stammer bl.a. fra en systematisk gennemgang af flere tusinde 15-20 år gamle blodprøver.

Dette forskningsresultat, sammenholdt med, at Kombucha gør ophobede giftstoffer i kroppen vandopløselige, så de kan udskilles med urinen, giver et fingerpeg om, at Kombucha kan være gavnlig i forbindelse med forebyggelse og helbredelse af kræft.

Nedenfor følger et bevis fra virkelighedens verden, som bør læses med ovenstående i erindring:

Et bevis fra virkelighedens verden
af G.W. Frank

Den følgende artikel blev skrevet af en mand, som studerede medicin ved militærakademiet i Leningrad fra 1946 til 1954. Han er siden emigreret og bor nu i Tyskland. Navn og adresse er kendt af mig, men forfatteren ønsker at være anonym. Jeg vil gerne udtrykke min tak til ham for tilladelse til at trykke denne interessante beretning om, hvad der skete bag kulisserne.

Kombucha

Fra den medicinske historie i USSR. - Episode fra 1951 til 1953 og hvordan USA har profiteret af den siden 1983. - Baggrunden for afbrydelsen af et lovende forskningsprojekt om kræftbehandling i Sovjet Unionen. - USA's præsident, Ronald Regan, helbredt for kræftmetastaser.

Efter 2. Verdenskrig steg antallet af kræfttilfælde i såvel Sovjetunionen som i andre lande med stormskridt fra år til år. I begyndelsen af 1951 besluttede Det Russiske Akademi for Videnskab og Det Centrale Onkologiske Forskningsinstitut i Moskva, blandt andre vigtige forskningsmål, minutiøst at analysere de tekniske data fra de varierede tilfælde af kræft i de enkelte regioner, distrikter og byer i USSR.

Indbyggernes sædvaner og miljømæssige forhold skulle undersøges i specielt nærmere detaljer, hvor der var få kræfttilfælde.

Specielt var distrikterne Ssolikamsk og Beresniki i Permregionen ved Kama i det central-vestlige Ural interessante. Her fandtes der næsten ingen kræfttilfælde og ellers kun hos nye tilflyttere.

De miljømæssige forhold her var ikke bedre end i de gamle, industrielle områder. I Ssolikamsk og Beresniki distrikterne var der nye og stadigt voksende industrier, som på grund af deres forurening (kalium, bly, kviksølv og asbestminer) og de farlige arbejdsprocesser omkring dem, var mere farlige end de gamle industriområder i andre dele af Sovjetunionen. Skønt befolkningstætheden var betydelig mindre, var forureningen forholdsvist farligere. Træerne døde, og det samme gjorde fiskene i Kama.

To undersøgelseshold på hver 10 videnskabsmænd, samt tilknyttet personale, blev sammensat. Dr. Molodyev ledte holdet i Ssolikamsk distriktet og Dr. Griegoriev holdet i Beresniki.

Undersøgelsens metoder, som var meget omfattende og omstændelige, skal ikke beskrives i detaljer her.

Blandt andet undersøgte holdene: befolkningens oprindelse, etniske forskelle, bolig og indkomstforhold, spise-, drikke og sovevaner, samt fritidsaktiviteter, aldersgrupper og mange andre forhold.

På intet punkt viste disse utallige faktorer, som blev yderligere underopdelte, nogle grundlæggende forskelle i forhold til befolkningerne i andre områder af USSR.

Laboratoriemålingerne af forureningen og dens virkninger på jorden, vandet, faunaen og floraen gav yderst ugunstige resultater. Hvis disse ugunstige resultater ikke havde forstærket selvmodsigelsen i, at der på trods af disse resultater næsten ingen kræfttilfælde var, ville undersøgelserne sandsynligvis være blevet afbrudt for længst.

Ikke desto mindre afdækkede den langvarige undersøgelse intet af betydning.

Den eneste ting, der stod tilbage, var, at der, på trods af en sammenlignelig større indtagelse af alkohol og nikotin, var en højere arbejdsmoral end i resten af USSR. Offentlige ydelser til sygdom var betydeligt lavere. Forseelser på grund af fuldskab var yderst sjældne.

På trods af højere alkoholindtagelse var fuldskab virkelig ukendt. Det så ud som om befolkningen her kunne tåle mere alkohol. Normerne for arbejde og produktion blev konstant og drastisk justeret. Humøret hos den almindelige befolkning var på sit højeste. Forklaringer på alle disse fænomener forelå imidlertid ikke i begyndelsen. Der så ikke ud til at være bare den mindste mulighed for at finde en forklaring på dem.

En varm sommerdag besøgte holdets leder, dr. Molodylev, personligt et hjem for at udspørge familien. Konen og manden var på arbejde, børnene var i børnehave eller legestue. Den eneste hjemme var en gammel babuskha (bedstemoder), som udførte husarbejdet. Hun hjalp også adskillige andre, beslægtede familier på denne måde, hvorfor hun ikke kunne passe børnebørnene på samme tid. Den gamle babuskha tilbød dr. Molodylev en forfriskning, da dagen var særdeles varm, og han tog taknemmeligt imod. Drikken, som var ukendt for ham, var behagelig, forfriskende og velsmagende. Da han forhørte sig om, hvad slag drik det var, fortalte den gamle dame ham, at den hed "tea kvass". Dr. Molodyev var forbløffet. Han kendte kun til kvass, som blev gæret på brød. På forespørgsel forklarede den gamle dame, at "tea kvass" ikke blev brygget på brød, men af sødet te, som blev gæret ved hjælp af "tesvampe". Da den gamle babuskha så, at dr. M. havde svært ved at forstå dette, viste hun ham 10 store lerkrukker, som stod side om side på hylder i et lille naboværelse, og som var tildækkede med muslin eller linnedklæde. Hun afdækkede en af krukkerne. Det lugtede stærkt af gær. Øverst flød en stor, gråbrun, geléagtig tingest, flad som en pandekage; den lignede mest af alt en vandmand. "Ikke særlig appetitlig", sagde dr. M. "Men meget sund, let at fordøje, og endnu bedre, gratis", tog den gamle dame til genmæle.

Hun beskrev derefter i detaljer for dr. M, hvordan drikken blev tilberedt: I lerkrukken hældes 3-5 liter varm sort te (1 tsk te til 1 liter vand), sødes med 100 til 150 g sukker pr. liter. Når teen er lunken, placeres en svamp, eller et afkom af den, i væsken, efter at der er tilføjet 1 kop færdiggæret tea kvass. Derefter bindes der et linned- eller muslinklæde over åbningen. Efter 10-12 dage ved 20 til 30° C er den nye tea kvass eller "te-vin" færdig.

Naturligvis formerer kulturen sig af og til, ved en cylindrisk, dobbelt celledeling. Imidlertid kan man ved at bruge en skarp kniv skære 3 eller 4 stykker kultur, på størrelse med en 2 krone, ud fra kanten af kulturen, som på et tandhjul, og placere disse stykker i små glaskrukker (150 ml) med sort te og Kombucha drik (i forholdet 1:1), sødet som ovenfor. Efter 3 eller 4 dage vil der være dannet nye kulturer, og de kan straks lægges i 2 liter te plus Kombucha drik.

Den gamle dame har helt sikkert fortalt ham, at der ikke var én eneste familie i hele Ssolikanskregionen, som ikke bryggede og drak "te-vin". Sådan havde det været i flere hundrede år. Det blev sagt, at opdagelsesrejsende havde bragt den med fra Kina for længe siden. Kineserne havde fået den fra japanerne.

De opdagelsesrejsende præsenterede Zaren for dette gærstof, med hvilket man kunne lave vin af te. Efter et stykke tid tilkendegav Zaren, at vinen ikke længere faldt i hans smag. Han befalede, at den skulle gives til folket med en bemærkning om, at nu kunne enhver lave dejlig vin af te. Han regnede med, at de russiske småbønder ville holde op med at være så begærlige, og at de heller ikke ville blive så fulde af denne vin.

Ved et lignende besynderligt sammentræf faldt holdet under dr. Grigoriev i Beresniki, gennem deres undersøgelsesarbejde, også over denne anderledes, næsten ukendte, gærede te,. Lange og grundige undersøgelser beviste, at der i begge regioner næppe var én husholdning, som ikke var i besiddelse af "tesvampen", fremstillede denne mærkelige "te-vin" og brugte den i større mængder.

Her var en billig og velgørende folkedrik. Selv alkoholikere drak større mængder både før, under og efter at have indtaget alkohol. Det var bemærkelsesværdigt, at drankerne, efter at have indtaget et stort kvantum alkohol, næsten ikke viste tegn på beruselse. Forseelser og ulykker på grund af fuldskab efter indtagelse af alkohol var yderst sjældne, såvel på gaden som i arbejdet.

Forbruget af alkohol og tobak var noget højere i undersøgelsesområdet end i andre regioner af USSR.

Nu kom den videnskabelige vurdering af undersøgelsesresultaterne. Denne blev besværliggjort af, at ingen på begge hold var i stand til at klassificere eller definere denne mærkværdige "tesvamp" med videnskabelig nøjagtighed. Det Centrale Biologiske Institut i Moskva var i stand til at hjælpe temmelig hurtigt. Ud fra farvefotos og prøver blev det fuldt ud fastslået, at de havde at gøre med den lidet kendte KOMBUCHA. Kombucha er den japanske "tesvamp", som er en geléagtig masse, dannet af Bacterium xylinum og redeformede samlinger af gærceller af slægten Saccharomyces. Til denne symbiose hører også: Saccharomyces Ludwigii, Saccharomyces af typen apiculatus, Bachterium xylinoides, Bachterium glucanicum, Schizosaccharomyces pombre, Actetobacter Ketogenum, Torula arter, Pichia fermentum og andre gærceller.

Det var også kendt, at denne Kombucha blev brugt i nogle dele af Sovjetunionen til at fremstille en cider-lignende drik ved navn "tea-kvass". Men Det Centrale Bakteriologiske Institut i Moskva vidste ikke meget mere end dette.

Deres kendskab beroede hovedsagelig på en håndbog, skrevet af tyskeren W. Henneberg: "Håndbog om gæringsbakteriologi", 2. udg. 1926. Men den tyske håndbog fortalte intet om de biokemiske virkninger af Kombucha-symbiosen. Så nu blev det Centrale Biologiske og Biokemiske Institut i Moskva spurgt til råds.

Vi ved nu, at den såkaldte "Kombucha tesvamp" ikke er en svamp, men en lav. Kombucha er en symbiose af gærceller og bakterier, en svampe-lav-membran, som ikke formerer sig ved sporer - som en svamp - men ved celledeling. (Bemærkning af G.W. Frank: Jeg håber, at forfatteren til denne artikel vil tilgive mig, at jeg ikke er enig i, at Kombucha klassificeres som lav. Lav er en symbiose af alger og svampe og kræver lys som energikilde for at kunne danne klorofyl via fotosyntese, et typisk træk for alger. På den anden side trives Kombucha selv i mørke, netop fordi den ikke indeholder alger, som er typisk for lav).

Detaljerede undersøgelser afslørede, at Kombucha til forskel fra andre svært definerbare stoffer, som besidder en antibiotisk virkning, særligt producerer GLUKURONSYRE, vitaminerne B1, B2, B3 og B12 såvel som folinsyre og dextrogyral, eks.vis L-MÆLKESYRE (+). Af største interesse her var GLUKURONSYREN og L-MÆLKESYRE (+). En velfungerende lever producerer tilstrækkelige mængder GLUKURONSYRE, som indtil nu næppe kan fremstilles syntetisk. I leveren binder den sig til endogene stofskifte-gifte og exogene, miljøskabte gifte, som er optaget i kroppen og som derefter transporteres via galdeblæren ud i tarmene og via nyrerne ud med urinen. Gifte, som bindes af glukuronsyren kan ikke genoptages via tarmene eller urinsystemet. Glukuronsyre har altså en ekstraordinær vigtig, afgiftende virkning. En sund krop kan producere den i tilstrækkelige mængder i leveren og generelt sikre en tilfredsstillende afgiftning af systemet. Det bliver kritisk, når miljøet indeholder alt for store mængder frit cirkulerende giftstoffer, eller når alt for store mængder endogene stofskiftegifte ophobes i kroppen.

Den gradvise, mere og mere svækkede lever kan ikke længere klare at danne tilstrækkeligt med glukuronsyre. I en situation, hvor der er alt for store mængder endogene og miljømæssige gifte til stede, dannes der grobund for udviklingen af kræft og andre sygdomme. Fremfor alt nedbrydes immunforsvaret.

Desuden er det af stor betydning, at GLUKURONSYRE i konjugeret form er byggestenen for de vigtige polysaccharider såsom hyaluronsyre (grundstoffet i bindevæv), chondroitin-svovlsyre (grundstoffet i brusk), mucoitin-svovlsyre (grundstoffet i fordøjelsessystemets slimhinder og øjets glaslegeme) og heparin.

Så det er ikke overraskende, at KOMBUCHA er så virkningsfuld på svage bindevæv, slidgigt og ledbetændelse, ødelagte fordøjelseskanaler og lidelser i øjets glaslegeme. Den hjælper også mod dannelsen af blodpropper og thromboplebitis.

De antibiotiske bestanddele i KOMBUCHA er usnicsyre, som normalt udvindes af lav. Den har en stærk antibakteriel virkning og kan endda delvist inaktivere virus. USNICSYRE er en derivat.

L-MÆLKESYRE (+) (dextrogyral) findes næsten aldrig i bindevævet hos kræftpatienter. Så længe den er dominerende i vævet, kan der ikke udvikles kræft. Det er her interessant at bemærke, at pH-værdien hos kræftpatienter overstige en pH-værdi på 7,56. Organismer uden kræft (og også fri for kræft i forstadiet) viser pH-værdier under 7,5. Et underskud af L-MÆLKESYRE (+) (dextrogyral) i kosten medfører svigtende cellerespiration, nedbrydning af sukkerstoffer og manglende opbygning af L-MÆLKESYRE i vævet. Blandinger af begge mælkesyrer (levogyral (-) og dextrogyral (+), f.eks. D og L-mælkesyre) i lige forhold, og som gensidigt udsletter hinanden, kaldes for beslægtede modstandere (racemate). Disse racemates fremmer udviklingen af kræft, også i forstadierne.

Mange fødevarer indeholder dextrogyral, f.eks. L-mælkesyre. Legemligt arbejde, styrketræning, saunadyrkning etc, gør kroppen i stand til, udover bortskaffelsen af spildprodukter, at blive af med denne mælkesyre og således regulere blodets pH-værdi, så den bliver lavere. Serigrafiske undersøgelser af blodet i venerne har vist, at Kombuchadrikken ændrer pH-værdien bemærkelseværdigt mod et større syreindhold.

Dette skulle i korte hovedtræk fortælle dig om vores hovedinteresse i Kombucha.

Professor Vinogradov, medlem af USSR's videnskabelige Akademi, som også var Stalins personlige læge, beordrede et yderligere antal medicinske og farmakologiske undersøgelser ved brug af Kombucha. Rygter om en fremtidig mirakelkur mod kræft nåede frem til indenrigsministeren og chefen for Secret Service, L.P. Beria, som på eget initiativ tog på en planlagt rundtur til laboratorierne ved de forskellige forskningsinstitutter, som nu var travlt beskæftigede med at teste Kombucha, og fik alt forklaret til mindste detalje.

Da Beria hørte om, hvordan de var stødt på KOMBUCHA, blev han jublende glad. "I har benyttet KGB's kriminologiske undersøgelsesmetode! Som I ser, kan videnskaben lære af KGB! Men at lære af KGB betyder at lære, hvordan man sejrer! Jeg vil fortælle kammerat Stalin om dette. Han har lige for nyligt bebrejdet mig og sagt, at vi må arbejde mere effektivt, og det er videnskabeligt.

Folk begyndte i den forbindelse at tale om, hvordan Stalin's angst for at få kræft blev større og større. Han havde vedvarende mareridt om at dø af kræft. Hertil kom, at der forelå en videnskabelig afhandling af prof. Petrovsky, leder af Leningrads Institut for parapsykologi, som sagde, at folk meget ofte dør af den sygdom, som de altid drømmer om. Stalin havde tilsyneladende læst denne afhandling, og som en følge af hans "tro på videnskaben", var han nu så deprimeret, at der måtte ske noget.

I betragtning af dette statsanliggende og fordi skadelige bivirkninger med bestemthed kunne udelukkes, beroligede man Stalin ved at behandle ham med råproduktet af KOMBUCHA, selve drikken, førend et tilsvarende farmaceutisk præparat kunne udvikles. Professor Vinogradov traf sin beslutning under forventet senere godkendelse fra et lægeråd. I efteråret 1952 gav 12 læger på et rådsmøde deres samtykke. Beria beordrede igangsættelsen. Men han havde givet sit samtykke uden at tage begge sine deputerede, KGB- generalerne Ryumin og Ignatiev , i ed. Begge havde fået nys om sagen og havde ligeledes selv været rundt på laboratorierne, naturligvis ikke uden at have lyttet til de relevante, videnskabelige forklaringer om forskningen, men drog imidlertid en anderledes konklusion.

Ryumin og Ignatiev var sygeligt ambitiøse. Hver af dem prøvede på at fortrænge Beria for at overtage indenrigsministerposten og chefposten for KGB. Da Stalin på dette tidspunkt havde stor antipati mod jøderne, hvilket ikke havde været tilfælder før, udnyttede de det faktum, at Vinogradov og de fleste medlemmer af Stalins personlige lægestab var jøder.

De udklækkede et meget simpelt, men ikke desto mindre tarveligt og effektivt komplot ved at informere Stalin om, at Vinogradov og hans "medskyldige" havde udviklet særdeles farlige "skimmelsvampe" med henblik på at udvikle gifte af dem; og med dem havde de til hensigt langsomt og roligt, men uden for al tvivl at forgifte ham (Stalin).

Stalin, med sin overordentlige, sygelige mistro, gav Ryumin og Ignatiev frie hænder til - uden at indblande Beria - at arrestere Vinogradov og hans følgesvende og til at forberede en retssag. Denne sag blev kendt som "Sagen om Moskvalægerne" 1953.

Vinogradov og hans lægehold havnede i Moskva's Lubyanka fængsel. Forskningsarbejdet omkring KOMBUCHA fik en brat afslutning.

Moskva's undersøgelsesdommere og offentlige anklagere opdagede snart nye "forbrydelser" og formulerede dem i anklagen: skade på Sovjets medicinske og farmakologiske anseelse ved at vende tilbage til præ-videnskablig naturhelbredelse. De havde med fuldt overlæg prøvet at anvende denne helbredelsesmetode for at stille Sovjetisk videnskab til skue og latterliggørelse for resten af verden. Videnskabeligt fremstillede præparater kunne ikke seriøst sættes til side til fordel for såkaldte præ-videnskabelige naturprodukter, uden at forekomme tilbagestående og latterlige.

Vinogradov og de andre medlemmer af "lægerådet" fik oprejsning efter Stalins død og Beria, Ryum og Ignatiev blev dømt til døden og henrettet for deres komplot, men så vidt jeg ved, blev forskningsarbejdet omkring KOMBUCHA ikke genoptaget.

Den sovjetiske forskningskomité forsvarede anklagen på følgende måde:

Sovjetisk videnskab nægter slavisk at efterligne eller udnytte naturlige processer. Sovjetisk videnskab må tænke og undersøge på en uafhængig og kreativ, produktiv måde. Man skal ikke skyde genvej til simple, naturlige processer for at kopiere dem. Dette ville være uværdigt for en sovjetisk videnskabsmand. Målet med sovjetisk medicin er er at skabe en uigendrivelig teori om kræftens opståen og udfra denne at udvikle en effektiv behandling af denne sygdom. Sovjetisk medicin må ikke fornedre sig til et niveau af kvaksalvere, der er forgabte i naturhelbredelser. Den tidligere helbredelsesmetode med naturmidler er præ-videnskabelig. Man skal ikke falde tilbage til dette niveau. Men, ingen var imod at eksperimenterne med KOMBUCHA fandt sted - i det stille - i fængselshospitaler og arbejdslejre, med fængslede, som havde fået kræft. Gud ske tak og lov for, at disse eksperimenter ikke var skadelige på nogen måde, men tværtimod kun gjorde godt.

Et ukendt antal specialbøger er skrevet om dette emne. Som bevis på dette skal Alexander Solzjenitsyn's arbejder nævnes her, især "Cancer Ward", "The Right Hand", hans selvbiografier, etc.

I disse forklarer han i detaljer, hvordan han i fængslet følte sig håbløst syg af mavekræft med adskillige metastaser i lungerne, leveren, tarmene, etc., og hvordan han ved et tilsyneladende mirakel blev fuldstændig helbredt af Kombucha, som blev fremstillet af birkeblads te. Han beskriver i "Cancer Ward", hvordan han var til kontrol på en Moskva klinik, hvor han lå i det samme værelse som højtstående embedsmænd, som også led af kræft, og som ville give alt hvad de ejede for at få fat i denne mirakelkur.

Det er nødvendigt med en bemærkning her:

KOMBUCHA laves med birkeblade i de tilfælde, hvor urinsystemet kræver stimulation. Giftene, som bindes til glukuronsyren, kan på denne måde fjernes fra kroppen særdeles hurtigt og effektivt. Men det må ikke glemmes, at teopløsningen, som Kombucha kulturen skal placeres i, altid skal indeholde noget sort te. Uden sort te vil KOMBUCHA kulturen ikke trives og ellers degenere.

Det er et lidet kendt faktum, at Paracelsus gærede alle de lægeurter man kan tænke sig med Kombucha. Disse lægeurter, gæret med KOMBUCHA, var særdeles virksomme.

I 1983 rapporterede medierne for første gang, at USA's præsident, Ronald Regan, havde kræft. Derefter hørte vi med jævne mellemrum om nye metastasers tilsynekomst, som skulle fjernes fra tarme, blære og næse. Han havde svært ved at klare den kemoterapi, han fik i starten. Flere metastaser dukkede frem. Berømte læger i USA huskede på kræftbehandlingen, nævnt af Alexander N. Solzjenitsyn i hans selvbiografi og "Cancer Ward". Han blev kureret for kræft hurtigt og fuldstændigt uden problemer på hospitaler i strenge, sovjetiske arbejdslejre. Henvisninger til den uhyggelige "tesvamp", angiveligt årsag til helbredelsen, blev fulgt op. A. N. Solzjenitsyn, der boede som immigrant i USA, blev udspurgt om dette emne. Han var i stand til at give vigtig information. Nogle eksemplarer af den "japanske tesvamp", også kaldet "Kombucha", blev fremskaffet fra Japan. Behandlingen ved hjælp af drikken blev påbegyndt, og præsidenten drikker en liter af den dagligt. Ronald Reagan's kræft og hans metastaser høres der næppe noget om mere. Han vil sandsynligvis nyde et glad og sundt liv i mange år endnu.
 !   Tungmetaller

I USA (FDA) er der beviser for, at personer, som løbende drikker Kombucha, vil udskille enhver forgiftning, som er opbygget i kroppen som følge af sygdom (medicin), eller er opsuget fra omgivelserne via lungerne og huden. Af de forgiftninger, der effektivt er blevet udrenset af kroppen, er: Cæsium (et grundstof med atomnummer 55), kviksølv, bly og benzol.
Kombucha er det eneste, kendte middel, som effektivt kan fjerne tungmetaller fra kroppen! Problemer med Amalgamforgiftninger som følge af kviksølvplumber i tænderne har man hidtil ikke kunnet løse, men Kombucha kan!

Forebyggelse>>

Forskning >>



©2002 e.fahlberg e-mail: f@hlberg
Alt om Kombucha