Naturmedicin og sundhedsdrik fra Det Fjerne Østen
Kombucha Notater

10.10.03


I God Morgen Danmark på TV2 så jeg en repræsentant fra ViFAB og fandt ud af følgende:

ViFABs formål er:

at øge viden om og kendskabet til forskellige former for alternativ behandling og deres virkning,

at fremme og udvikle forskning på området,

samt fremme en dialog mellem sundhedsfagligt personale, alternative behandlere og brugere.

Men ved et besøg på deres hjemmeside fandt jeg ikke noget om Kombucha. Måske er centret så nyt endnu, at man endnu ikke har fået afsøgt hele området, så derfor har jeg skrevet til dem om Kombucha.

Ved at slå op i søgemaskinen Google med søgeordet: kombucha, får du 35000 hits om emnet. Derfor kan det undre, at man kan overse et så omfattende emne. Men nu håber jeg med min henvendelse, at Kombucha kommer i betragtning.

/ef

22/10-03
Jeg har modtaget følgende svar fra ViFAB:
Tak for din mail. De produkter, der er omtalt på ViFABs hjemmeside er udelukkende naturlægemidler, der er registreret og godkendt af Lægemiddelstyrelsen - det vil sige produkter, hvor der er en dokumenteret effekt. Vi er godt klar over, at der findes en lang række kosttilskud og naturprodukter, der også kan have en effekt, men indtil videre formidler vi "dokumenteret" viden. Der er dog mulighed for at søge forskningsmidler hos ViFAB - også til forskning inden for naturmedicin og dennes effekt.


Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling
Jens Baggesensvej 90K, 2.
8200 Århus N
e-mail: mjo@vifab.dk